Det nye år og nytårsforsæt

Vi er nu trådt ind i det nye år, forhåbentlig efter en god jul med familien, og en fantastisk nytårsfest. Nytårsaften er jo den helt store festdag. Her er hele landet i jubel og glæde, hvilket tydeligt kan ses når klokken slår tolv, og himlen bliver lyst op af farverrige raketter. Børnene hygger sig måske med deres små knaldperler og heksehyl, mens de voksne griner og har det sjovt. Nogle vågner desværre den 1. Januar op med noget andet, end bare tømmermænd og ondt i hovedet. I nattens strabadser får mange postkasser sig en ikke så køn makeover, som husejerne sjældent har bedt om.

Men det nytter ikke at kigge tilbage på dårligdommene, når det nye år starter. Man skal have hovedet rettet fremad, og møde det nye år med et gåpåmod, og kræfter til at gøre det man vil. Rigtig mange laver nogle nytårsforsæt, som de vil arbejde på at opnå i det nye år. Desværre ender rigtig mange med ikke at fuldføre dem, da de enten var for ambitiøse eller urealistiske. Når man sætter sig nogle nytårsforsæt, er det derfor vigtigt, at de er mulige at opnå. Ikke noget med at tabe alt ens mavefedt på én gang, eller løbe en ironman, hvis man knap nok kan klare en fem kilometer.

Man kommer meget længere med ens mål, hvis de er realistiske, set i kontekst af hvor travl ens hverdag er. Måske er det bedre at starte med at smide tre kilo, eller til at starte med få løbet en ti kilometer på en fornuftig tid. Ens mål bliver lettere opnået, hvis de kan lade sig gøre. Det siger egentlig lidt sig selv, men mange tænker ikke over dette når de laver deres nytårsforsæt. Her handler det ofte om at man vil ændre alt det, som man ikke var tilfreds med i det tidligere år. Men man kommer meget længere, hvis man accepterer at nogle ting ikke er realistiske, og at det er i orden at starte med små skridt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>