Hvornår man bør (og ikke bør) købe brugt

At have muligheden for at spare penge, ved at købet det man leder efter et andet sted, er selvfølgelig altid at foretrække. Hvis man har ledt efter en bestemt ting til en fornuftig pris flere steder, men endnu ikke har fundet et sted hvor prisen passer med hvad man ønsker at give, kan det være en rigtig god løsning at købe det brugt. Men man skal være meget opmærksom på hvad ens penge går til, når man laver et køb af en brugt vare.

Søger man en bestemt ting, det kan være et nyt fjernsyn, en mobil eller en ny bil, kan man enten købe det fra ny, eller finde det brugt. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, og det billigste er ikke altid det bedste, ligesom nyt ikke altid bør være et must. Vi kan tage elektronik som et eksempel. Her er det rigtig vigtigt når man handler brugt, at man er sikker på der ikke er nogle problemer med produktet. Det er nemlig sjældent ved elektroniske produkter, at man ved første øjekast kan se problemerne, eller opdager om de er beskadiget. Det hele er en smule mere usikkert, når man handler med en tilfældig person man har fundet på eksempelvis Den Blå Avis. Til gengæld, hvis man rammer en god sælger, har man mulighed for at spare mange penge, i forhold til hvis man går ud og køber det nyt. Elektronik, ligesom med biler, er en vare som hurtigt afskrives i værdi. Dette er til trods for at der ikke nødvendigvis er noget galt med varen. Man kan derfor når man leder efter brugte varer, være heldig at støde på et rigtig godt køb. Men hvis betingelserne for købet er usikre, der bliver udeladt oplysninger om varen eller man tydeligt kan se det er beskadiget, bør man vælge at købe det fra ny i stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>